"Hej

Vi er en dansk elektronikleverandør med alt under ét tag siden 1987.

Personlige relationer og industriel elektronik er, hvad vi er bedst til.

Skal du på EOT-messen 30. sep. til 2. okt. 2025 i MCH?

Kom og sig hej – vi står på stand nr. C2584.

Kom GRATIS med til EOT messen

Har du endnu ikke fået fat i billetter til årets EOT messe? Så kan du helt gratis hente billetter med vores rabatkode:

C2584-EOT25

EOT
EOT

Danoteks værdier - KIKO

Mød Pia - Key Account Manager

Pia har med sine 30 års erfaring inden for elektronikbranchen, en stor viden inden for EMS, DFM og sourcing.  

Hun har 12 års erfaring inden for komponentdistribution til elektronikbranchen og har siden 2011 arbejdet i EMS virksomheder. I marts 2023 blev hun ansat som Key Account Manager hos Danotek – og vi er super stolte over at have denne kompetente kvinde med på holdet.  

”I mit arbejde lægger jeg stor vægt på de gode relationer og samarbejder. Det er vigtigt for mig at ”være med på gulvet” og at arbejde med en fleksibel produktion og organisation – hvilket er noget af det jeg sætter pris på at kunne hos Danotek.  

Ordentlig og tillid er noget af det vigtigste for mig i et samarbejde med kollegaer, leverandører og ikke mindst kunder – og jeg tror på at dette skabes gennem fuld gennemsigtighed og ærlighed.” – Pia Hausager.

Fun fact om Pia

Mød Alen - R&D Ingeniør

Alen bringer 24 års erfaring inden for elektronikudvikling med sig og har en stærk evne til at kombinere teknisk indsigt med forståelse for kundernes behov. Udover at være detaljeorienteret har Alen blik for helheden i et projekt.

I år kan Alen fejre sit 15-års jubilæum hos Danotek – og vi er både stolte og taknemmelige over, at have haft ham på holdet i så mange år. Til daglig er han en vigtig drivkraft som udviklingsingeniør og projektleder, hvor han i tæt samarbejde med vores kunder omsætter idéer til kredsløb.

”Ærlighed, troværdighed og gennemsigtighed er noget af det vigtigste for mig i mit arbejde. Jeg værdsætter den personlige relation i et samarbejde – både med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer” – Alen Khoudí

Fun facts om Alen

I 1987 startede det hele med en CPU

… og i en tid hvor actionfilmen var mere populær end nogensinde, kunne man jo godt komme til, at tro at der var tale om en videreudvikling af CPUen, der drev the Terminator, i skikkelse af Arnold Schwarzenegger, frem i jagten på Sarah Connor i science fiction-hittet fra 1984. Det var dog – heldigvis – ikke tilfældet…

I stedet var udviklingen af CPU1 starten på Danotek. CPU1 var bygget op omkring mikrocontrollerbaseret solvarmestyring, og var den første af sin art udviklet af en dansk producent.

Fra en 50 m2 kælder til 1500 m2 produktionsfaciliteter

Danoteks stifter og nuværende CEO Ole Stabell startede op på 50 m2 i kælderen i privatboligen – beskedne kår, der dog også hurtigt blev for indeklemt for den vækstende virksomhed, og som i dag omfatter hele 1500 m2 til både produktion og udvikling.

Idéudvikling og produktion samlet under ét tag

Danotek blev grundlagt som en totalleverandør af industriel elektronik med hele værdikæden samlet under samme tag – blandt andet på grund af de unikke fordele dette interne samarbejde kan bidrage til.

Vi er stolte over fortsat at have hele værdikæden samlet, hvor vi fra vores domicil i Randers kan tilbyde produktionsmodnede elektronikløsninger, som har en lang levetid, en høj driftssikkerhed og til konkurrencedygtige priser.

Udvikling og produktion – sammen eller hver for sig. Selvom Danotek kan varetage alt fra ideudvikling til produktion, vil der altid være tale om et samarbejde på aftalt niveau, med udgangspunkt i kundens behov.

Mød Ole - Direktør

Ole er stifter og CEO af Danotek. Kort fortalt blev han udlært elektronikmekaniker i starten af 80’erne og arbejder efterfølgende med embedded software – som den gang var i sin spæde start. Grundet tilfældigheder og et iværksættersind vælger Ole i 1987 at tage springet som selvstændig, og grundlægger Danotek.  

Ole er en vaskeægte grand old man inden for elektronik med +40 års erfaring i branchen, der i dag fortsat driver en dansk elektronikvirksomhed med hele værdikæden samlet under samme tag.  

”Jeg kommer jo fra en medarbejderejet virksomhed og efter vi afviklede den, ville jeg prøve kræfter med egen virksomhed – tage nogle af de gode ting med og kombinere det med en mere klar struktur. Derudover har jeg altid været nysgerrig på det tekniske arbejde, jeg havde mange ideer jeg ønskede at realisere inden for software- og produktudvikling.” – Ole Stabell. 

Fun fact om Ole

Skal vi hjælpe dig med udvikling eller produktion af elektroniske systemer?

Ønsker du at høre mere om mulighederne for konsulent sparring, elektronikudvikling eller elektronikproduktion?

Så tøv ikke med at skrive eller ringe til os allerede i dag.

Skriv til os